Om mig
![](https://image.jimcdn.com/app/cms/image/transf/dimension=240x1024:format=png/path/s866a3424ab6cc74c/image/i066985347b6d2c85/version/1444365698/image.png)
Mit navn er Niels Peter Cook Jensen.
Jeg er uddannet og registreret beslagsmed (Reg.nr. 310).
Jeg er udlært hos PH's Beslagsmedie i Odense i 2008, hvor jeg har været glad for at være, men efter en årrække var det tid til at prøve noget nyt. Så vi valgte at flytte til Jylland, hvor jeg i november 2009 startede op som selvstændig.
Min erfaring med heste spænder vidt. Blandt andet kan nævnes, at jeg har været Gardehusar, og været ansat på et spring-stutteri. Desuden er jeg ivrig konkurrence-kusk med både enspænder og tospand.
Min forlovede og jeg har selv en lille flok Frieser-heste, som både bliver redet og kørt. Derudover har vi også nogle Welsh-ponyer, som hovedsageligt bliver kørt for vogn i konkurrencer og fremvist til show.
Jeg har bl.a. deltaget i flg. kurser:
Foredrag/visning/tips til skoning (af specielt Friesere) fra en beslagsmed i Holland.
Introduktionskursus for 7nails.
Føl-korrigeringskurser.
![](https://image.jimcdn.com/app/cms/image/transf/dimension=98x1024:format=jpg/path/s866a3424ab6cc74c/image/i7c3123888fc99013/version/1279203683/image.jpg)
Jeg er selvfølgelig medlem af DS, og er derigennem forsikret.